The purpose of this article is to contribute to our understanding of the difference between the bestseller and the non-bestseller in nonfiction. It is noticed that many bestsellers in nonfiction ...belongs to the sub-genre of creative nonfiction, but also that the topics in this kind of literature is largely ignored by the critics. Thus, the article tests how topics may work in creative nonfiction. Two Danish bestsellers belonging to the genre, Frank’s Mit smukke genom (My Beautiful Genome), about genomics, and Buk-Swienty’s Slagtebænk Dybbøl ( ‘Slaughter-bench Dybbøl’), a history book, are chosen as cases and analysed using a slightly modified motif model by Johansen. The result is that in both books the main topic is treated from a double perspective, but also that six out of seven secondary topics, or motifs, are treated as well. It is concluded that also in a topical sense creative nonfiction may span traits from nonfiction and fiction, and that this may contribute to our understanding between the bestseller and the non-bestseller in nonfiction.
Artiklen fokuserer på den litterære genre creative nonfiction. På dansk har denne genre endnu ikke noget navn, men på baggrund af otte danske værker inden for genren samt en diskussion af den ...amerikanske terminologi inden for området foreslås betegnelsen faglitterære fortællinger eller alternativt fortællende faglitteratur. Med de samme otte værker som cases undersøges dernæst, hvilke elementer genren typisk består af, samt hvilke hovedkvaliteter den har at tilbyde læserne. Med henblik på analysen af elementerne konstrueres en facetmodel, mens hovedkvaliteterne overfor læserne analyseres på baggrund af en teori om læseformer. Den første undersøgelse viser, at genren i udpræget grad fremtræder som en hybrid mellem skønlitteratur og faglitteratur, men at den i visse henseender er en radikal genre snarere end en hybrid. I forhold til læseren konkluderes det, at genren tilbyder såvel faktuel viden om verden som æstetiske (læse)oplevelser, men også at læseren, i kraft af hybridformen, må være i stand til at veksle mellem forskellige læsestrategier under læsningen. Afslutningsvis karakteriseres værkerne i forhold til velkendte type- og genrebestemmelser i faglitteratur og skønlitteratur.
Artiklen fokuserer på den litterære genre creative nonfiction. På dansk har denne genre endnu ikke noget navn, men på baggrund af otte danske værker inden for genren samt en diskussion af den ...amerikanske terminologi inden for området foreslås betegnelsen faglitterære fortællinger eller alternativt fortællende faglitteratur. Med de samme otte værker som cases undersøges dernæst, hvilke elementer genren typisk består af, samt hvilke hovedkvaliteter den har at tilbyde læserne. Med henblik på analysen af elementerne konstrueres en facetmodel, mens hovedkvaliteterne overfor læserne analyseres på baggrund af en teori om læseformer. Den første undersøgelse viser, at genren i udpræget grad fremtræder som en hybrid mellem skønlitteratur og faglitteratur, men at den i visse henseender er en radikal genre snarere end en hybrid. I forhold til læseren konkluderes det, at genren tilbyder såvel faktuel viden om verden som æstetiske (læse)oplevelser, men også at læseren, i kraft af hybridformen, må være i stand til at veksle mellem forskellige læsestrategier under læsningen. Afslutningsvis karakteriseres værkerne i forhold til velkendte type- og genrebestemmelser i faglitteratur og skønlitteratur.
Artiklen fokuserer på formidling af skønlitterære tekster, og undersøger om bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur kan være nyttige i en sådan formidling. Skønlitteratur kan formidles på mange ...måder og koncentrere sig om andre kvaliteter end teksten, men i denne artikel er det selve teksten, der er i centrum. I den forbindelse præsenteres og diskuteres to modeller med henblik på at etablere et par relevante indgange til skønlitteraturens univers. Den ene er en motivmodel, den anden en facetmodel, som forholder sig til det litterære værk som en helhed. Begge modeller er oprindelig udformet af Jørgen Dines Johansen, men den ene er modificeret. Efterfølgende vurderes 200 af DBC’s bibliografiske poster i forhold til disse modeller, og det konkluderes, at posterne i vidt omfang er velegnede som inspirationskilder til en tekstbaseret formidling, men også at formidleren selv må være kreativ for at opnå det bedste resultat.
Artiklen fokuserer på formidling af skønlitterære tekster, og undersøger om bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur kan være nyttige i en sådan formidling. Skønlitteratur kan formidles på mange ...måder og koncentrere sig om andre kvaliteter end teksten, men i denne artikel er det selve teksten, der er i centrum. I den forbindelse præsenteres og diskuteres to modeller med henblik på at etablere et par relevante indgange til skønlitteraturens univers. Den ene er en motivmodel, den anden en facetmodel, som forholder sig til det litterære værk som en helhed. Begge modeller er oprindelig udformet af Jørgen Dines Johansen, men den ene er modificeret. Efterfølgende vurderes 200 af DBC’s bibliografiske poster i forhold til disse modeller, og det konkluderes, at posterne i vidt omfang er velegnede som inspirationskilder til en tekstbaseret formidling, men også at formidleren selv må være kreativ for at opnå det bedste resultat.
Hovedformålet er at give et samlet overblik over skønlitteraturens repræsentationsformer, som disse fremtræder i Danbib. På baggrund af teoretiske og især empiriske studier bliver de respektive ...repræsentationsformer – klassifikation, indeksering, noter – analyseret med henblik på deres opbygning, deres eventuelle udvikling inden for de sidste 25 år samt deres styrker og svagheder i forhold til informationssøgning og relevansvurdering. Overordnet bliver det pointeret, at der er tale om en meget særegen og differentieret repræsentation, som på alle niveauer adskiller sig væsentligt fra repræsentationen af faglitteratur. Afslutningsvis skitseres en alternativ repræsentationen af skønlitteratur, hvor de forskellige repræsentationsniveauer er organiseret i forhold til de erkendelsesmæssige omstændigheder, der kendetegner de forskellige facetter af skønlitterære værker.
PDF
