Akademska digitalna zbirka SLovenije - logo
E-resources
Peer reviewed Open access
  • Hvad er det der skal formid...
    Eriksson, Rune

    Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, 10/2012, Volume: 1, Issue: 3
    Journal Article

    Artiklen fokuserer på formidling af skønlitterære tekster, og undersøger om bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur kan være nyttige i en sådan formidling. Skønlitteratur kan formidles på mange måder og koncentrere sig om andre kvaliteter end teksten, men i denne artikel er det selve teksten, der er i centrum. I den forbindelse præsenteres og diskuteres to modeller med henblik på at etablere et par relevante indgange til skønlitteraturens univers. Den ene er en motivmodel, den anden en facetmodel, som forholder sig til det litterære værk som en helhed. Begge modeller er oprindelig udformet af Jørgen Dines Johansen, men den ene er modificeret. Efterfølgende vurderes 200 af DBC’s bibliografiske poster i forhold til disse modeller, og det konkluderes, at posterne i vidt omfang er velegnede som inspirationskilder til en tekstbaseret formidling, men også at formidleren selv må være kreativ for at opnå det bedste resultat.