Det indiske forbillede Henschen, Daniel
Kulturstudier (Århus. 2010),
06/2023, Letnik:
2023, Številka:
1
Journal Article
Recenzirano
Nobelpristageren Tagore er en af det moderne Indiens mest indflydelsesrige forfattere, og en central politisk og social tænker. Artiklen analyserer den danske offentligheds reaktion på digterens tre ...besøg og værker. Målet er i første omgang at afdække den umiddelbare danske receptionshistorie for en af verdenslitteraturens store skikkelser, men datidens store interesse og positive holdning til en ikke-europæisk og erklæret antikolonialistisk tænker er også en case på Indiens ellers ret ubeskrevne rolle i mellemkrigstidens offentlige debat – og kan som sådan bidrage til at kaste lys over et hjørne af den danske offentligheds relation til kolonialismen og den ikke-vestlige verden.
Nobelpristageren Tagore er en af det moderne Indiens mest indflydelsesrige forfattere, og en central politisk og social tænker. Artiklen analyserer den danske offentligheds reaktion på digterens tre ...besøg og værker. Målet er i første omgang at afdække den umiddelbare danske receptionshistorie for en af verdenslitteraturens store skikkelser, men datidens store interesse og positive holdning til en ikke-europæisk og erklæret antikolonialistisk tænker er også en case på Indiens ellers ret ubeskrevne rolle i mellemkrigstidens offentlige debat – og kan som sådan bidrage til at kaste lys over et hjørne af den danske offentligheds relation til kolonialismen og den ikke-vestlige verden.
I den såkaldte livsreformbevægelse (ca. 1890 til ca. 1935) var bæredygtighed med naturen et eksistentielt spørgsmål for menneskeheden ligesom i nutidens klima- og miljødebat. Begreberne var ikke ...fuldstændig identiske: I stedet for bæredygtighed talte man om ’balance’, og ’natur’ blev primært forstået som menneskets oprindelige tilstand. Men ligesom i nutiden var bevægelsen en reaktion på det moderne, industrialiserede og urbaniserede samfund. Voksende udbredelse af nervelidelser var ét symptom på et unaturligt liv, som gennem tiltagende degeneration ville føre til hele menneskehedens undergang. Svaret var at genskabe balancen. Gennem individuelle handlinger såsom at spise vegetarisk, dyrke idræt og lade kroppen få adgang til sol, vand og luft lagde man grunden til et naturligt samfund i balance.
I denne artikel behandles den første danske antivaccinationsorganisation Landsforeningen mod tvangsvaccination, som var aktiv i den danske offentlighed fra grundlæggelsen i 1924 og frem til sin ...sidste aktion i 1931. Landsforeningen fik sit store gennembrud omkring 1930, da formanden Martin Bjørner fik landsdækkende sympati for den sultestrejke, han indledte som protest mod det bødekrav, der påhvilede alle, som nægtede at lade deres børn vaccinere. Det var en medvirkende årsag til en efterfølgende revision af vaccinationsloven med formel lempelse af vaccinationskravet.
Landsforeningen og dens medlemmer havde rod i naturhelbredelsen; en alternativ sundhedsforståelse, som betonede kroppens iboende sundhed og udefrakommende ’unaturlige’ påvirkninger som roden til sygdom. Disse påvirkninger kunne også findes på samfundsplan, og artiklen viser, hvordan Landsforeningens aktivister også var aktive i en række andre enkeltsager, der stræbte efter tilnærmelse til et mere naturligt liv – det være sig inden for ernæring, pædagogik eller religion.
Den største danske organisation for islam-mission, Østerlandsmissionen i det nuværende Syrien (1898-1964), havde ved sin grundlæggelse beduin-stammerne i Qualamoun-distriktet nord for Damaskus som ...sit vigtigste indsatsområde. Disse stammer blev fremstillet som modstykke til den 'officielle' islam, som missionærerne anså for at være restriktiv og undertrykkende. Heroverfor stod beduinerne som indbegrebet af orientalsk moral og ædelhed. I praksis opgav de danske missionærer i løbet af få år at nå beduinerne. Men indtil da var beduinerne løbende genstand for en konceptualisering, hvor missionærerne forsøgte at forklare sig selv og støtterne hjemme i Danmark, hvorfor beduiner var det bedste missionsobjekt. Artiklen skildrer denne proces, der løb igennem den konsoliderende fase af Østerlandsmissionens historie, og der argumenteres for, at missionærernes erkendelsesproces kan ses som et – ganske vist på mange måder både fordomsfuldt og etnocentrisk – udtryk for en nuancering af et ellers meget monolitisk billede af islam. Derved skabtes et religiøst og kulturelt baseret koncept om 'minoriteter inden for islam' ud fra et praktisk behov i missionen.
The article investigates the outreach of missionary literature through a survey of the nonfictional books on the main Danish-missionized areas published in the period 1880-1944 by Danish missionary ...organizations. A statistical, bibliometric mapping of titles and subjects shows that out of 637 Danish nonfictional printed books on India, China, and Africa from 1880 to 1944, missionary literature constitutes 307 titles, corresponding to 48.2%. On this basis it is fair to say that the missionary message had a monumental presence in comparison with the many varying agendas and approaches existing in other books. Furthermore, the article maps the channels of circulation that missionary literature traveled through and shows that these channels moved across the missionary organizations to the revivalist community, which constituted the traditional recruitment base of Foreign Mission. But it also demonstrates that the rest of society was virtually cut off from this circuit. In conclusion, 48.2%, and at times much more, of the Danish literature dealing with large parts of the world was consumed by between 10 and 15% of the population, where mùsionary organization members proved to be an even smaller part and yet the greater consumer group. These results only apply to Denmark, but it is reasonable to assume that the same rehtionship between a very large bulk of literature and a very small readership abo pertains elsewhere.
“Hvem er den høje, meget smukke blonde Herre, som med sit lysebrune store Fuldskæg, sin raske Gang og sin herkuliske Skikkelse ligner en kæmpende Apostel, og som i disse Dage spaserer rundt paa ...Kjøbenhavns Gader i lang flagrende Kappe, barhovedet og med Sandaler under de nøgne Fødder, altid efterfulgt af en Flok Nysgerrige, som han ikke lader til at ænse?”