In der internationalen Reihe werden herausragende philosophische Monographien und Sammelbände zu Wittgenstein veröffentlicht. Der Fokus kann dabei sowohl auf dem Gesamtwerk als auch auf einzelnen ...Themen liegen. Ebenso umfasst die Reihe Publikationen zum Leben Wittgensteins, zu den Quellen und der Wirkung seiner Schriften. Die Bände sind peer-reviewed und präsentieren den aktuellen Stand der Forschung. Deutschsprachige Publikationen werden in der Reihe Über Wittgenstein veröffentlicht, englischsprachige in der Reihe On Wittgenstein.
Der Beitrag behandelt ein interessantes und bedeutendes, aber bisher vernachlässigtes Thema, das Vorhandensein von Phrasemen und Sprichwörtern in den slowenischen Lehrplänen und/oder ...Wissenskatalogen. Dabei handelt es sich um offizielle nationale Dokumente, die auf der Makroebene den Rahmen des Sprachenunterrichts abstecken und in die auch Phraseme und Sprichwörter gehören, geht es dabei doch um natürliche, polylexikale, frequente, stabile sprachliche Einheiten, für die die Idiomatizität charakteristisch ist. Sie stellen einen bedeutenden Teil der Alltagssprache dar und man würde erwarten, dass sie dementsprechend auch in den Lehrplänen/Wissenskatalogen für die Sprachfächer in der gesamten Vertikale des slowenischen Schulsystems vertreten sein werden. Im empirischen Teil, in dem Ausschnitte aus insgesamt 11 Lehrplänen/Wissenskatalogen angeführt werden, zeigt sich, dass Phraseme und Sprichwörter nur in einem sehr bescheidenen Ausmaße, unsystematisch und sporadisch vorkommen, dass die diesbezügliche Terminologie nicht einheitlich ist und dass die didaktischen Richtlinien häufig nur angedeutet sind. Diese Darstellung wird im Fazit abgerundet, wo auch Möglichkeiten zur Behebung dieses Missstands aufgezeigt werden. Prispevek obravnava zanimivo in pomembno, a doslej prezrto temo, to je zastopanost frazemov skupaj s pregovori v učnih načrtih in/ali katalogih znanja. Ti dokumenti so uradni nacionalni dokumenti, ki določajo okvire pouka na makroravni. Vanje sodijo tudi frazemi vključno s pregovori, saj gre za naravne več besedne, frekventne, stabilne jezikovne enote, za katere je značilna idiomatičnost. Kot take so pomemben del vsakdanjega jezka in pričakovali bi, da so torej posledično ustrezno zastopani, obravnavani v učnih načrtih in/ali katalogih znanja za jezikovne predmete na različnih stopnjah celotne vertikale izobraževanja. V empiričnem delu, kjer so nanizani izseki iz skupno 11 učnih načrtov ali katalogov znanja, se je pokazalo, da so frazemi in pregovori zelo skromno zastopani, da se pojavljajo nesistematično, sporadično, da je terminološki aparat neenoten, didaktični postopki pa pogosto zgolj nakazani. Tak prikaz stanja je zaokrožen v zaključku, kjer so nakazane še možnosti za izboljšanje ugotovljenega stanja.
DANSK RESUME: Efter en kort præsentation af Frazers liv, karriere og indhol-det i hans hovedværk, The Golden Bough, diskuteres dels Frazers treleddede evo-lutionsskema (magi-religion-videnskab), dels ...anvendeligheden af værkets akkumu-lerede mytologisk-folkloristiske materiale. Frazers komparative tilgang kontraste-res med Claude Lévi-Strauss’ i dennes Mythologiques, hvori der kan antages at spores en frazersk inspiration. Frazers evolutionsskema kontrasteres med Robert Bellahs skemas to første faser, tribal og arkaisk religion.ENGLISH SUMMARY: Following a brief presentation of Frazer's life and career and the content of his main work, The Golden Bough, the article discusses Frazer’s evolutionary schema (magic-religion-science) and the usefulness of the accumulat-ed mythological folkloristic material of the work. Frazer's comparative approach is contrasted with Claude Lévi-Strauss' comparative work Mythologiques and a pos-sible frazerian inspiration. Finally, the article compares Frazer's evolutionary scheme with Robert Bellah's two first stages of religious evolution, tribal and ar-chaic religion.
Marett og mana Tove Tybjerg
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift,
01/2018
67
Journal Article
Recenzirano
Odprti dostop
English abstract: Robert Ranulph Marett’s (1866-1943) name is closely identified with the mana-concept. In some influential essays around 1900 and in critical dialogue with Tylor and Frazer, Marett ...proposed to use ‘mana’ as a technical term. Many were persuaded by Marett’s argument, but used the mana-concept in such a broad and heterogenous way, that it was soon deemed unfit for scientific use. As a result of Marett being more or less forgotten afterwards, few have been aware, that Marett’s arguments are more sophisticated than is usually acknowledged. Danish historians of religion have taken a more vivid interest in mana and the mana-concept; on a different basis, some of the issues – discussed in Denmark in connection with the mana-concept – are now under debate in ‘New animism’. Dansk resume: Robert Ranulph Maretts (1866-1943) navn er tæt knyttet til begrebet mana. I kritisk dialog med Tylor og Frazer argumenterede Marett i nogle skelsættende essays omkring år 1900 for indførelse af mana som teknisk term. Mange tog mana-begrebet til sig, men anvendte det så bredt og forskelligartet, at det hurtigt blev anset for ubrugeligt. At Marett siden blev mere eller mindre glemt, har medført, at man i almindelighed ikke har været tilstrækkelig opmærksom på nuancerne i Maretts argumentation. Det gælder dog ikke i dansk religionsvidenskab, hvor diskussionen af mana og mana-begrebet har været mere omfattende; problemstillinger, som i Danmark blev drøftet i forbindelse med mana-begrebet, er på et andet grundlag til diskussion i nutidens ‘New animism’.
RésuméDans Les Formes élémentaires de la vie religieuse , au comble d’une polémique qui dure depuis 1897-1898, Durkheim discute longuement avec Frazer de la nature du totémisme. Deux questions ...majeures sont abordées : il s’agit tout d’abord de savoir si le totémisme relève de la religion ou de la magie (ce qui demande qu’on définisse au préalable ces deux phénomènes) ; il faut ensuite établir s’il implique ou non des règles de parenté (l’exogamie). Le désaccord entre Durkheim et Frazer sur ces deux thèmes montre combien leurs méthodes sont différentes.
Panourgia and Marcus bring together anthropologists working in various parts of the world (Greece, Bali, Taiwan, the United States) with classicists, historians, and scholars in cultural studies. The ...volume takes into account global realities such as 9/11 and the opening of the Cypriot Green Line and explores the different ways in which Geertz’s anthropology has shaped the pedagogy of their disciplines and enabled discussions among them. Focusing on place and time, locations and temporalities, the essays in this volume interrogate the fixity of interpretation and open new spaces of inquiry. The volume addresses a wide audience from the humanities and the social sciences—anyone interested in the development of a new humanism that will relocate the human as a subject of social action.
DANSK RESUME: Efter en kort præsentation af Frazers liv, karriere og indholdet i hans hovedværk, The Golden Bough, diskuteres dels Frazers treleddede evolutionsskema (magi-religion-videnskab), dels ...anvendeligheden af værkets akkumulerede mytologiskfolkloristiske materiale. Frazers komparative tilgang kontrasteres med Claude Lévi-Strauss’ i dennes Mythologiques, hvori der kan antages at spores en frazersk inspiration. Frazers evolutionsskema kontrasteres med Robert Bellahs skemas to første faser, tribal og arkaisk religion.
ENGLISH SUMMARY: Following a brief presentation of Frazer's life and career and the content of his main work, The Golden Bough, the article discusses Frazer’s evolutionary schema (magic-religion-science) and the usefulness of the accumulated mythological folkloristic material of the work. Frazer's comparative approach is contrasted with Claude Lévi-Strauss' comparative work Mythologiques and a possible frazerian inspiration. Finally, the article compares Frazer's evolutionary scheme with Robert Bellah's two first stages of religious evolution, tribal and archaic religion.
Ud over at fremhæve Hans Jørgen Lundager Jensens betydning som lærer og som repræsentant for det klassiske universitet diskuterer jeg, hvad religion i grunden er. Det sker i dialog med Durkheim, ...Wittgenstein og Frazer. Jeg kritiserer det kulturelt dominerende religionsbegreb for at ligge under for en propositionel, fideistisk forståelse og viser, hvordan det også kendetegner megen religionssociologi, religionspsykologi og kognitionsvidenskab, der kommer til kort, både når det gælder før-moderne og nutidige former for religion. Skal man forstå religion, må man tage udgangspunkt i en affektiv opfattelse af den som et emotionelt genopladningsbatteri, som både gruppe og individ investerer deres følelser i, hvorved de konstitueres som kulturelle og sociale væsener og som kollektiv.
In addition to a panegyric praise of Hans Jørgen Lundager Jensen for his accomplishments, I discuss what lies at the core of religion. Contrary to a fideistic notion and by means of a conversational triangulation with Durkheim, Wittgenstein, and Frazer, I argue for both the emotional and cognitive dimension. The emotional aspect necessarily implies an epistemological dimension, but the latter overdetermines the former. To understand both present and past forms of religion, we need to give up the notion of ‘faith’ and ‘belief’ as the essence of religion and replace them with ‘faithfulness’ and ‘investing faithfulness into’. Paradoxically, such an understanding enables us to see close connections between ancient forms of religion and contemporary ones.
Le totémisme fut l'objet, il y a cent ans, du plus grand débat anthropologique de tous les temps. Cette notion clé de la théorie évolutionniste tomba par la suite en désuétude, en attendant le coup ...de grâce que lui donna Lévi-Strauss dans Le Totémisme aujourd'hui. Or, elle fut essentielle à l'avènement de l'ethnologie moderne. Des figures comme Franz Boas, Émile Durkheim, Malinowski ou Radcliffe Brown entrèrent en dialogue avec les auteurs évolutionnistes qui avaient lancé la discussion, en particulier l'Écossais James Frazer, auteur du célèbre Rameau d'or. L'ouvrage de Frederico Rosa fait, pour la première fois, l'histoire de ce débat devenu mythique. Son approche, qui contraste avec les tendances postmodernes, prend très au sérieux la vaste bibliographie de la Belle Époque anglaise, française, américaine et germanique traitant du totémisme. D'un nom à l'autre ou au fil des publications d'un même auteur, il dégage les continuités, les ruptures et les interprétations nouvelles. C'est la dramaturgie des idées qui prend ainsi forme, comme dit Patrick Menget dans la préface. Le totémisme, entendu d'abord comme religion du sang que partageaient hommes et animaux, devint aussitôt le prétexte des polémiques les plus acharnées, que l'auteur exhume et éclaire avec le sens du suspense. Le lecteur se prend au jeu, curieux de découvrir comment la parenté et l'anthropologie religieuse se combinent dans le concept stratégique de totémisme, puis se séparent et se transforment. Quant aux autres sciences humaines, elles y trouveront une part de leur histoire, elles aussi, dans la mesure où le débat proprement anthropologique eut d'importantes répercussions sur tous les domaines voisins, de la sociologie et l'histoire des religions à l'archéologie, la philosophie et la psychanalyse.
PDF
