Nye mediers mobilitet og allestedsnærværende karakter understøtter en kreativ og eksperimenterende tilgang til kvalitative studier og etnografisk feltarbejde, hvor forskeren dels bevæger sig imellem ...forskellige steder, online såvel som offline, og dels benytter internettet og mobile medier til at generere data med. Denne artikel har til formål at belyse, hvorledes sådanne studier kan udføres samt diskutere en række etiske problematikker forbundet hermed. Disse problematikker har at gøre med etiske implikationer i forhold til skellet mellem privat og offentligt, informeret samtykke, beskyttelse af forskningsdeltagerens privatliv, relationen mellem deltager og forsker samt præsentation af data. Artiklen tager udgangspunkt i to cases, hvor nye medier og eksperimenterende kvalitative metoder har været brugt til datagenerering. I den første case er danske unges brug af sociale netværkssider undersøgt ved hjælp af virtuel etnografi og online dataindsamling. I den anden case er unges oplevelser og handlinger i det udsatte boligområde Gellerup blevet undersøgt ved hjælp af en eksperimentel etnografisk tilgang og generering af data med en lokationsbaseret mobilapplikation. I artiklen belyses erfaringerne med at anvende internettet og mobile teknologier i datagenereringen, og det diskuteres, hvorledes man kan udføre etisk forsvarlig forskning, når man benytter sig af nye medier og eksperimenterende kvalitative metoder.
1960’erne og 1970’erne var en periode, hvor det kollektive samarbejde var højt på dagsordenen både politisk og kunstnerisk. Jeg følger den kunstneriske udvikling fra de tidlige tresseres æstetiske ...eksperimenter til de politiske aktioner i starten af 1970erne gennem et par eksemplariske nedslag i hhv. Den eksperimenterende Kunstskoles første år og Kanonklubbens banebrydende kønspolitiske aktion Damebilleder. De to eksempler ses i relation til udviklingen i samtidens ungdomskultur og ungdomsoprør.
Artiklen relancerer det fænomenologiske »fremmedhånd-eksperiment« og præsenterer en måde at tolke forsøget på, nemlig som et kvalitativt studie af kropsskema og kropsbillede. Disse begreber ...defineres. Verbalrapporter fra nyligt udførte fremmedhånd-eksperimenter med 3 grupper af forsøgspersoner analyseres og diskuteres i lyset af teoretiske overvejelser. Undervejs berøres temaer som kropslig opmærksomhed, kropslig forankring og subjektivitet.
Tradisjonelt har det norske genussystemet blitt karakterisert som lite transparent. Et viktig spørsmål er om språkbrukere likevel kan være sensitive til visse egenskaper ved substantiver og bruker ...disse produktivt når de tildeler genus til ukjente ord. I denne artikkelen undersøker vi eksperimentelt språkbrukeres sensitivitet til fonologiske egenskaper som vi har identifisert gjennom korpusundersøkelser. Denne artikkelen formidler resultater fra to studier som begge fokuserer på forholdet mellom hankjønn som standardverdi (default) for genus i norsk og sensitivitet til et substantivs endelse når det gjelder genustilordning. Generelt finner vi at hankjønn står i en særstilling og har en klar posisjon som standardverdi, men samtidig ser vi en effekt av fonologiske egenskaper. I studie 1 avdekker vi dessuten at eksperimentell metode kan ha betydning for resultatene, noe vi derfor kontrollerer for i studie 2.
