Artiklen afsøger det, man kan kalde den sorte omstillings forbrug og produktion af beklædning. Tøjet er et uomgængeligt element i omstillingen til et samfund baseret på store mængder fossil energi, og artiklen åbner videre op for undersøgelser indenfor et vidt forgrenet felt med fokus på de kulturhistoriske baggrunde for klimakrisen. Det er en udvikling, som kan følges fra den britiske industri, som voksede sig stærk i en symbiose mellem mennesker, maskiner og fossil energi i voksende urbane samfund til efterkrigstidens eksplosive vækst i tøjforbruget i et sammenvævet globalt marked fra fibre til færdige beklædningsgenstande af nye knitrende kunststoffer. Det gøres forsøgsvis ved at kombinere naturvidenskabernes IPAT-ligning med teknologi, forbrugs- og byhistorie. Ligningen udtrykker, at miljøpåvirkning er produktet af befolkningens størrelse, velstand og teknologi. Styrken ved at inddrage ligningens tre led i en analyse er det helhedsblik, den tilbyder. Samtidig foreslår artiklen at berige miljøpåvirkningens historie med indsigter fra byhistorien, som peger på, at befolkning kan opfattes som en dynamisk størrelse, hvor tæthed og kulturel og social kommunikation mellem mennesker er en væsentlig brik i forståelsen af den sorte omstilling.