På baggrund af feltarbejde i Marseille undersøger artiklen de sociale betydninger af mundbindet blandt en gruppe studerende, der deltog som frivillige i et fødevare- uddelingsprogram. Artiklen viser, hvordan mundbind skiftede betydning på tværs af sociale situationer og kunne symbolisere både solidaritet og social distance. Ved at konceptualisere mundbindet som et interaktionelt redskab argumenterer artiklen for, at manglende efterlevelse af mundbindspåbuddet ikke nødvendigvis var en moralsk brist, men derimod kunne være et produktivt socialt redskab i konstruktionen af fællesskab og intimitet. I en kontekst, hvor mundbindsbrug var meget udbredt og befordret af myndighederne, blev det at tage mundbindet af over for andre mennesker en stærk markering af personlig nærhed, hvis ikke det blev opfattet som et interaktionelt brud og genstand for sanktioner. Artiklen søger at nuancere forståelsen af mundbindsbrug som en entydigt prosocial adfærd ved at vise, hvordan dets betydning var situationelt konstrueret.