Forskning i lykke og livstilfredshed, eller subjective well-being, er i de seneste år nærmest eksploderet, og parallelt hermed har der været en stærkt stigende politisk interesse i begrebet, ikke mindst i nationale sammenligninger af lykke- og tilfredshedsniveau. Men kan vi nu også stole på disse sammenligninger, der i øvrigt som hovedregel har placeret Danmark i toppen af rangstigen eller meget tæt på? Det er notorisk, at selv ganske små omformuleringer af surveyspørgsmål og -svar kan resultere i ganske betydelige forskelle i svarmønstre, så det er nærliggende, at en del af landeforskellene i lykke og tilfredshed vil kunne henføres til oversættelsesproblematikker. Artiklen undersøger dette nøjere via et surveyeksperiment blandt danske universitetsstuderende. Resultaterne viser ret entydigt, at der er noget på færde med sproget. Resultaterne følger nemlig ret nøje de på forhånd opstillede hypoteser, herunder ikke mindst at tilfredshed virker som en magnet på danskere, samt at ordet ”lykkelig” er et stort ord, som man varer sig lidt imod at tage i sin mund set i forhold til det engelske ord ”happy”.