Teacher edcuation and social education are increasingly challenged to adopt student-centred approaches by focusing on learning spaces and materiality. This study reports on an integrative literature ...review to determine how space and materiality are approached in the research literature on playful learning in higher education. A thematic analysis of the selected studies was carried out and we identified three themes encompassing playful learning, space and materiality, one with studies explicitly approaching playful learning in higher education, another approaching "materiality as a catalyst for playful learning" and a third with an approach concerning "established educational methods including play, playfulness and materiality". We conclude that materials are invisible parts of playful learning, space is vaguely explored and no studies on play, learning, space and materiality address teacher education and social education.
In this paper, we investigate the concept of play qualities with the aim of supporting, creating, analysing, and evaluating playful approaches to learning in teacher education and social education. ...Through a design-based approach, it explores how the concept of play qualities might create opportunities to conceptualise playful approaches to teaching and learning in higher education. The concept of play quality has the following characteristics: They are related to actions and always aimed at those engaged in concrete situations and those exercising concrete actions. They are dynamic and develop and transform over time. The main contribution of this paper is the creation of a concept that enables us to look at existing teaching approaches and ask about their play qualities, so that we can use the concept of play qualities as design principles for future playful teaching.
•Developing a concept of play qualities.•Playful approaches support student engagement.•Play qualities are related to actions in situations experienced as playfull.•Play qualities are not static but develop and transform over time.
I artiklen undersøges børns perspektiver på leg med våben og ’det sjove’ ved computerspillet GTA. Det empiriske materiale stammer fra to forskellige feltarbejder, hvor videonoter, samtaler og ...interviews med børn i alderen 6-11 år udgør det bearbejdede materiale. Den metateoretiske ramme om artiklen er en sociokulturel forståelse af børn og barndom inspireret af nordisk børnekulturforskning og legeteori. Fokus er på legens praksis, der i lyset af legens tema, som er krig, død og ødelæggelse, fortjener at blive udforsket nærmere, alene af den grund at det kan vække voksnes bekymring, at børn tilsyneladende fascineres af livets dystre sider, når det ’i virkeligheden’ drejer sig om at være med, om at kunne noget, vide noget, om at øve sig, om at fortælle og om at få mod på livet. Og formålet er at få en bredere forståelse for legens kompleksitet.
I artiklen undersøges børns perspektiver på leg med våben og ’det sjove’ ved computerspillet GTA. Det empiriske materiale stammer fra to forskellige feltarbejder, hvor videonoter, samtaler og ...interviews med børn i alderen 6-11 år udgør det bearbejdede materiale. Den metateoretiske ramme om artiklen er en sociokulturel forståelse af børn og barndom inspireret af nordisk børnekulturforskning og legeteori. Fokus er på legens praksis, der i lyset af legens tema, som er krig, død og ødelæggelse, fortjener at blive udforsket nærmere, alene af den grund at det kan vække voksnes bekymring, at børn tilsyneladende fascineres af livets dystre sider, når det ’i virkeligheden’ drejer sig om at være med, om at kunne noget, vide noget, om at øve sig, om at fortælle og om at få mod på livet. Og formålet er at få en bredere forståelse for legens kompleksitet.
Samskabelse om leg og litteratur Kortbek, Hjørdis Brandrup; Jørgensen, Helle Hovgaard
BUKS - tidsskrift for børne- og ungdomskultur,
05/2023, Letnik:
39, Številka:
67
Journal Article
Recenzirano
Denne artikel præsenterer en analyse af samskabelse mellem bibliotekarer, pædagoger og børn om nye måder at arbejde med børnelitteratur i børnehaven. Analysen tager udgangspunkt i et ...samskabelsesforløb i det landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt LegeKunst. Artiklen peger på, at der i LegeKunst optræder et paradoks mellem intentioner om samskabelse i ligeværdige praksisfællesskaber på den ene side, og lokal fortolkning af samskabelse som kompetenceløft til det pædagogiske personale på den anden side. I det konkrete forløb kommer paradokset til udtryk i deltagernes forskellige uudtalte forståelser af leg, samskabelse og børnekultur, hvor pædagoger og bibliotekarer reflekterer over egen praksis, men ikke opnår en fælles forståelse af forhold mellem leg og litteratur. Med afsæt i analysen diskuteres, hvordan det er muligt at arbejde i og med paradokset mellem ligeværdighed og kompetenceløft, når børnelitteratur bliver brugt som afsæt for leg.
Leg er børns primære praksisform og fortællingen en del af legens råstof. I pædagogisk praksis er der samtidig fokus på børns perspektiver, børns stemmer og børns ’spor’. Her vil vi derfor undersøge, ...hvordan voksnes viden om leg og legens dialogiske fortællekraft kan styrke børns aktørskab – og omvendt, hvordan børn via deres tilstedeværelse og praksis har indflydelse på og påvirker fortællingen, og hvilke konsekvenser det har for legen, der leges. Med aktionsforskning som metodisk ramme og inspireret af et sociomaterielt perspektiv analyserer vi, hvordan børns aktørskab kommer til udtryk i et konkret samspil mellem de givne materialer, de voksnes rammesætning og børnenes egne handlinger for at komme nærmere på en forståelse af, hvordan børns aktørskab kan bidrage til legekraft og fortællekraft.
Denne artikel præsenterer en analyse af samskabelse mellem bibliotekarer, pædagoger og børn om nye måder at arbejde med børnelitteratur i børnehaven. Analysen tager udgangspunkt i et ...samskabelsesforløb i det landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt LegeKunst. Artiklen peger på, at der i LegeKunst optræder et paradoks mellem intentioner om samskabelse i ligeværdige praksisfællesskaber på den ene side, og lokal fortolkning af samskabelse som kompetenceløft til det pædagogiske personale på den anden side. I det konkrete forløb kommer paradokset til udtryk i deltagernes forskellige uudtalte forståelser af leg, samskabelse og børnekultur, hvor pædagoger og bibliotekarer reflekterer over egen praksis, men ikke opnår en fælles forståelse af forhold mellem leg og litteratur. Med afsæt i analysen diskuteres, hvordan det er muligt at arbejde i og med paradokset mellem ligeværdighed og kompetenceløft, når børnelitteratur bliver brugt som afsæt for leg.
Fortællekraft og legekraft Jørgensen, Helle Hovgaard; Nielsen, Mona Pagaard
BUKS - tidsskrift for børne- og ungdomskultur,
05/2023, Letnik:
39, Številka:
67
Journal Article
Recenzirano
Leg er børns primære praksisform og fortællingen en del af legens råstof. I pædagogisk praksis er der samtidig fokus på børns perspektiver, børns stemmer og børns ’spor’. Her vil vi derfor undersøge, ...hvordan voksnes viden om leg og legens dialogiske fortællekraft kan styrke børns aktørskab – og omvendt, hvordan børn via deres tilstedeværelse og praksis har indflydelse på og påvirker fortællingen, og hvilke konsekvenser det har for legen, der leges. Med aktionsforskning som metodisk ramme og inspireret af et sociomaterielt perspektiv analyserer vi, hvordan børns aktørskab kommer til udtryk i et konkret samspil mellem de givne materialer, de voksnes rammesætning og børnenes egne handlinger for at komme nærmere på en forståelse af, hvordan børns aktørskab kan bidrage til legekraft og fortællekraft.
