Barnet er ved dåben indpodet i Kristus. Alligevel er der tendenser i folkekirken til at glemme børnene som fuldgyldige medlemmer af menigheden, når oplæringen forsømmes. Denne artikel undersøger, ...hvordan erkendelser fra barneteologien kan bibringe frugtbare perspektiver for teologien og sætte spor i praksis i forhold til børnene. Gennem udvalgte kapitler fra »The Child in the Bible« udforskes de bibelske begrundelser for at møde barnet som et ligeværdigt subjekt. Dernæst analyseres gennem Elisabeth Tveito Johnsens empiriske studier den konkrete kontekst, hvor barn og voksen interagerer i trosoplæring, præget af forskellige teologiske dagsordener, hhv. barneteologiske og mere traditionelle. Med afsæt i de bibelteologiske læsninger og empiriske studier foreslås tre fokusområder i dåbsoplæringens praksis i hjem og kirke.
Artiklen analyserer brugen af tankeexperimenter (TE) i den systematiske teologi (ST) på et generelt niveau. Først afklares dog, hvad der menes med ST, hvor der præsenteres en tredelt niveauinddeling, ...samt de forskellige kilder, som ST har til rådighed for sit arbejde. Der gives herefter en kortfattet indføring i nogle generelle principper for TE inden for naturvidenskab og filosofi, inden artiklen giver en række eksempler på brug af TE indenfor ST. Her er udvalgt eksempler fra skabelsesteologien i dogmatikken og fra forholdet mellem kunstig intelligens og teologisk antropologi. Afslutningsvist overvejes mulige problemer ved at anvende TE i ST, men konklusionen på artiklen er, at de har en vigtig rolle at spille som ressource for ST i arbejdet med at hæve kohærensgraden af teologiske teorier.
Hvad betyder det, at Gud (bøn)hører? Det, at Gud hører, og at mennesket bønhøres, beskrives som to sider af en og samme sag. Men hvordan kan det gud-menneskelige samvirke i bønnen defineres? Hvorvidt ...kan bønnen forstås som en virkelig dialog mellem Gud og menneske, og hvordan kan vi som mennesker ’høre med Guds ører’ (Bonhoeffer)? Disse spørgsmål diskuteres med udgangspunkt i Salme 94,9, hvor det hævdes, at Gud hører og ser, hvad der sker på jorden. I luthersk teologi regnes troen på at blive bønhørt som et kriterium for ’den rette bøn’. Denne antagelse drøftes i forbindelse med en analyse af menneskelig erfaring af guddommelig ’tavshed’ eller ligefrem af ’gudsforladthed’: det ikke at blive hørt og set. Der inddrages både den jødiske og den kristne tradition.