Formålet med dette temanummer er vise, hvordan teori og videnskabelig metode kan bruges til at forbedre den militaere praksis. Målet med den akademisering som Forsvarets uddannelser gennemgår i disse år er at gøre Forsvarets befalingsmaend og officerer bedre i stand til at reflektere kritisk over de løsningsmodeller, som de anvender i deres daglige arbejde. En sådan refleksion er en forudsaetning for at kunne forbedre modellerne og de løsninger, som de bidrager til at skabe. For at illustrere den mervaerdi som brug af teori og videnskabelig metode kan tilføre udøvelsen af det militaere håndvaerk, har vi valgt at give Krigsførelsens Kredsløb et kritisk eftersyn. Modellen, der har vaeret anvendt på Haerens Officersskole siden midt i 1960'erne, har siden bredt sig til hele Officerskorpset. Den bruges til at forstå, hvordan kampevne opstår som et resultat af et ikke naermere defineret samspil mellem militaer doktrin, organisation og teknologi. Som mange andre militaere modeller har den vaeret anvendt uden større teoretisk og metodisk bevidsthed. Modellen beskriver mulige sammenhaenge mellem dens komponenter, men siger ikke noget om deres kausalitet. Hvis Krigsførelsens Kredsløb skal bruges til forklaring, skal den suppleres med teori, der angiver kausaliteten mellem dens komponenter. Gør man ikke det, ender man let med fejlagtige analyseresultater. De seks bidrag i dette temanummer afdaekker modellens tilblivelseshistorie og viser, hvordan den har vaeret anvendt på vidt forskellig vis af dens brugere, uden at de har vaeret saerligt bevidste omkring det. Bidragene viser, at større teoretisk og metodisk bevidsthed vil give bedre analyseresultater, og de giver konkrete eksempler på, hvordan modellen kan bruges til at levere bedre analyser og understøtte udøvelsen af det militaere håndvaerk. Keywords: doktrin, forskning, Krigsførelsens Kredsløb, metode, praksis, teori, teknologi