Da to unge homoseksuelle mænd blev arresteret for at ville begå uterlighed i en københavnsk baggård i sommeren 1906 begyndte en omfattende skandale, hvori en række mænd blev arresteret, afhørt og hængt ud i pressens gabestok for at være homoseksuelle. Den københavnske smudspresse kastede sig over Sædelighedsskandalen, som den blev kaldt, og formidlede den mandlige homoseksualitet og homoseksuel prostitution til et bredt publikum i bemærkelsesværdigt følelsesladede narrativer. Denne artikel undersøger smudspressens dækning af Sædelighedsskandalen og fremhæver følelser som væmmelse, forargelse og medlidenhed i smudspressens fremstillinger af de homoseksuelle og prostituerede mænd. Artiklen tager afsæt i en diskursteoretisk følelsesforståelse, og undersøger netop disse problematiske og flertydige følelsers udtryk og virkning i teksten, og den spørger om, hvordan vi kan forstå følelsernes rolle i Sædelighedsskandalen såvel som i den bredere konstruktion af mandlig homoseksualitet som fænomen. I artiklen argumenteres der for, at smudspressens følelsesdiskurser fungerer som anvisninger af mulige følelsesmæssige reaktioner på homoseksualiteten og dens udtryk, og artiklen fremfører begrebet ’emotionelle mulighedsrum’ som en begrebsliggørelse af dette.