Barnet er ved dåben indpodet i Kristus. Alligevel er der tendenser i folkekirken til at glemme børnene som fuldgyldige medlemmer af menigheden, når oplæringen forsømmes. Denne artikel undersøger, hvordan erkendelser fra barneteologien kan bibringe frugtbare perspektiver for teologien og sætte spor i praksis i forhold til børnene. Gennem udvalgte kapitler fra »The Child in the Bible« udforskes de bibelske begrundelser for at møde barnet som et ligeværdigt subjekt. Dernæst analyseres gennem Elisabeth Tveito Johnsens empiriske studier den konkrete kontekst, hvor barn og voksen interagerer i trosoplæring, præget af forskellige teologiske dagsordener, hhv. barneteologiske og mere traditionelle. Med afsæt i de bibelteologiske læsninger og empiriske studier foreslås tre fokusområder i dåbsoplæringens praksis i hjem og kirke.