I første halvdel af 1900-tallet blev der fundet tre massive skafthuløkser af bronze ved Bækbølling i Føvling sogn, Sydvestjylland. Der er tale om kostbare genstande fra bronzealderens begyndelse, som ...var deponeret i kanten af et tidligere vådområde. Bronzeøkserne er med til at understrege regionens særlige betydning i begyndelsen af ældre bronzealder, for ud over at repræsentere en høj metalværdi, vidner de også om langdistancekontakter. De tre skafthuløkser fra Bækbølling er alle af Fårdrup-typen, og dermed hører de hjemme i bronzealderens periode IB (1600-1500 f.Kr.). I dette århundrede stod drastiske forandringer for døren, for snart kulminerede cirkulationen af prestigegenstande sammen med opførelsen af tørvebyggede rundhøje og treskibede langhuse med bulvægge.
I juni 2016 fandt tre dygtige detektorførere seks guldarmringe og endnu én i sølv påen mark ved Fæsted nær Sdr. Hygym i Sønderjylland. På selvsamme mark blev deri 1911 fundet en halskæde i samme stil ...som en af armringene. Alt sammen dateret til vikingetiden.På baggrund af fundene gennemførte Museet på Sønderskov en redningsgravningpå stedet, hvor målet var at redde skattens bestanddele fra pløjning samtat undersøge omstændighederne for skattens nedgravning. Undersøgelsen var en storsucces, for skatten voksede betragteligt, og det lykkedes tilmed at inde gruben, hvoriskatten var nedlagt. Men hvilken betydning har skatten, og hvad kan den fortælle omden samtid, den blev nedgravet i? Denne artikel er den første blandt lere, som hver haret afgrænset tema. Målet er hér at belyse relationen mellem Jellingstilen og Jellingdynastiet,for blandt de mange fund hørte tre til denne berettende stilart.
En af oldtidens mest oversete anlægstyper er den gravlignende nedgravning på to meters dybde, som indtil videre kun er påvist i Sydvestdanmark. Anlægget hører tilsyneladende hjemme i den senere del ...af yngre stenalder, men der foreligger blot sparsomme og uklare informationer om dets funktion og betydning. Den primære årsag til dette er anlæggenes mangel på genstande og ligspor. Men efterhånden kendes mere end 120 eksempler på „dybe anlæg”, og en storlokalitet ved Holsted antyder en form for systematik i deres topografiske beliggenhed. Ved at se nærmere på anlæggenes indbyrdes placering i landskabet og deres geografiske udbredelse, burde de mange forskellige tolkningsmuligheder kunne indsnævres til et mindre antal, og dermed bevæger vi os lidt nærmere en opklaring af problemet omkring anlægstypens funktioner.
Museet på Sønderskov udgravede i 1996 en velbevaret hustomt fra slutfasen af yngrestenalder på lokaliteten Vestervang nord for Vejen. Der var tale om et toskibet langhusmed væggrøfter, som var ...forsynet med ydre stolper i østdelen og indre anlæg mellemtagstolperækken og langvæggene i vestdelen. Husfundet var på dette tidspunkt unikti Danmark. Men ti år senere dukkede endnu en hustomt op af samme type, blot 300 mfra den første. Dette langhus har aldrig været publiceret og skal derfor fremlægges oganalyseres i sammenhæng med andre lignende husfund fra slutningen af senneolitikumog den tidligste bronzealder (ca. 1900-1500 f.Kr.). Huse med væggrøfter er indtilvidere et sjældent fænomen i dette tidsrum, og de to eksempler fra Vestervang repræsentererde mest velbevarede af slagsen. Husvariantens sjældne forekomst kan dogvære resultat af bevaringsforholdene, så det er muligt, at væggrøftshusene var merealmindelige og veludbredte end hidtil antaget. Vestervanghusene og deres beslægtedehusfund har tendens til at kombinere den to- og treskibede konstruktion, hvilket er interessant,da de stammer fra århundrederne før den markante arkitektoniske ændringfinder sted omkring 1500 f.Kr., hvor den treskibede byggeskik bliver enerådende. Manhar således eksperimenteret med nye løsninger i husbyggeriet allerede i slutningen afsenneolitikum, hvilket tyder på en glidende overgang til det nye konstruktionsprincip,der skal blive fremherskende de næste 2500 år
Fra november 2011 til juli 2012 undersøgte Museet på Sønderskov et areal på 65.000 m2 nord for E20-motorvejen ved Nørre Holsted. Årsagen til den omfattende udgravning var Danish Crowns kommende ...etablering af et kreaturslagteri på grunden. Her blev der afdækket spor efter fem fladmarksgrave fra enkeltgravskulturen (2800-2350 f.Kr.), og derudover fremkom blandt andet et omfattende bopladsmateriale fra senneolitikum og bronzealderen samt gårde fra yngre jernalder (Grundvad 2013). Museet har tidligere opereret i området i forbindelse med motorvejsbyggeriet i starten af 1990´erne. Her bød de tilstødende arealer mod syd på en jordfæstegrav fra enkeltgravskulturen, huse fra senneolitikum og ældre bronzealder, en indhegnet landsby fra førromersk jernalder samt en middelalderlig landbebyggelse (Rindel 1993, 18 ff.). Senere blev der på nabomatriklen mod vest undersøgt to fornemt udstyrede grave fra tidlig enkeltgravstid (Hertz 1999a). Disse grave skulle vise sig at have relation til de fem nyopdagede gravanlæg. Der var således tale om én samlet gravplads, som kan kategoriseres som en fladmarksgravplads
Neonatal dried blood spots (DBS) provide a remarkable resource for biobanks. These microsamples can provide information related to the genetic correlates of disease and can be used to quantify a ...range of analytes, such as proteins and small molecules. However, after routine neonatal screening, the amount of DBS sample available is limited. To optimize the use of these samples, there is a need for sensitive assays which are integrated across different analytic platforms. For example, after DNA extraction, protein extracts are available for additional analyses. We describe a sensitive and robust LC-MS/MS method for 25-hydroxyvitamin D
and 25-hydroxyvitamin D
optimized for leftover protein extracts from DBS, which has excellent recovery, precision, and accuracy.
PDF
