I Jonas Holst Sørensens bidrag forfølges et bestemt virkningshistorisk spor, som Gadamer udlægger i begrebet om sprogets midte i Wahrheit und Methode, hvilket fører ind i en læsning af den græske ...antiks filosofiske og dramatiske tradition. Genudlægningen af dette spor igennem Gadamers værk som helhed aftegner konturerne af den hermeneutiske dimension, der ikke alene har sit centrum i sprogets formidlende og fællesskabsstiftende rolle, men hvortil også hører grænselandskabet, som den sene Gadamer henleder opmærksomheden på i begreber som sprognød, venskab og døden.
Venskabsbegrebet hos Hannah Arendt står centralt i denne artikel, hvor udgangspunktet er flertydigheden i Arendts brug af begreberne. Denne flertydighed forklares med den egenskab ved tænkningen, at ...den sprænger ethvert singulært betydningsindhold. Tænkningen har en dual modus, der afspejler venskabets struktur, som det kendes fra de sokratiske dialoger. Tænkningen afspejler dermed også et opgør med det singulæres tankeløshed, som det for eksempel kom til udtryk i den franske revolutions forestilling om det politiske legemes enhed. Selvom venskabet ligesom kærligheden er trukket tilbage fra offentligheden, argumenteres der for, at der er en overgang fra venskabets dualitet til det politiskes pluralitet via dømmekraften som menneskets mest politiske evne. Arendts skrifter peger således i retning af en politisk hermeneutik, for så vidt hermeneutikken ligesom venskabet altid holder den mulighed åben, at den anden kunne have ret.
