Hverdagen er for de fleste af os fyldt med gentagelser og rutiner, som er så selvfølgelige for os, at de næsten bliver usynlige. Vi spiser den samme morgenmad. I fællesskab eller alene. Interagerer ...med teknologier som smartphones og iPads uden at tænke videre over det. Går i skole eller på job, snakker med nogen og ikke med andre. I antologien Pædagogisk antropologi. Tilgange og begreber zoomer en række af Danmarks mest etablerede pædagogisk antropologiske forskere ind på det hverdagslige og selvfølgelige og på, hvordan den pædagogiske antropologi med sine mangerettede og komplekse empiriske og teoretiske tilgange har øje for dét, der ofte er umærkeligt og usynligt og derfor kan skabe nye indsigter og indblik i kulturer og samfund.
Antropologien vokser frem og vinder indpas i stadigt flere områder af samfundet. Hvor antropologer til tider er blevet udskældt – også af antropologer selv – for ikke at tage aktivt del i væsentlige ...samfundsmæssige diskussioner og problemstillinger, er der en klar tendens i antropologien i dag til at engagere sig i aktuelle samfundsudfordringer. Hvad end det drejer sig om klima, sundhed, kriminalitet, digitalisering, bæredygtighed, økonomi, integration, aldring eller noget helt andet, er der antropologer til stede. Men hvad er det, antropologien har at byde på? I dette temanummer stiller vi skarpt på antropologiens bidrag til samfundsmæssige udfordringer og spørgsmål. Gennem seks konkrete casestudier viser vi, hvordan antropologien kan bidrage med såvel kritiske indsigter som konstruktive indspark. I denne introduktion til temanummeret udfolder vi de antropologiske bidrag, idet vi særligt søger at udkrystallisere nogle af de centrale måder, hvorpå antropologien kan gøre en forskel i samfundet.
Hvordan formidler man antropologisk forskning til et bredt, ikke-akade- misk publikum? Marianne E. Lien og Simone Abram givet et bud på det i bogen Hytta. Fire vegger rundt en drøm. Med sine mange ...stemningsfulde fotografier, en del af dem hel- eller dobbeltsides, og et lettilgængeligt sprog er bogen både underholdende og interessant for antropologer såvel som for andre, som synes hytteliv, slægtskab og familie er spændende temaer.
Antropolog Rane Willerslev blev i direktør for Nationalmuseeti København. Med lanceringen af museets -plan har han satkursen for den udvikling, han mener er nødvendig for at bringe museet ...sikkert ind i fremtiden. Vi mødte Willerslev til en samtale om hans visioner for den danske museumsetnografi – og hvordan han i praksis ser disse visioner realiseret.
Novel menyampaikan cerita hidup seseorang, baik cerita tentang penulisnya sendiri atau orang lain. Meskipun novel bersifat fiktif, namun di dalamnya tak lepas dari fakta-fakta tentang kehidupan, ...termasuk fakta-fakta kebudayaan. Oleh karena itu penelitian ini bertujuan untuk mendeskripsikan dan menjelaskan nilai-nilai budaya dalam novel-novel karya Sri Wintala Achmad. Nilai-nilai budaya yang dimaksud yaitu (1) nilai budaya dalam hubungan manusia dengan Tuhan. Penelitian ini merupakan penelitian Deskriptif Kualitatif, dengan menggunakan pendekatan Antropologi Sastra. Data-data dalam penelitian ini diambil dari novel karya Sri Wintala Achmad yang berjudul Zaman Gemblung, Ratu Kalinyamat, dan Centhini 3. Adapun Nilai budaya dalam hubungan manusia dengan Tuhan, terdapat lima bentuk nilai. Kelima nilai tersebut adalah nilai, (1) keimanan, (2) ketaatan, (3) suka berdoa, (4) tawakal, (5) syukur.
Alt, hvad vi foretager os, fra vi står op, til vi går i seng, er gennemsyret af data. Sociale medier, handel online eller indkøb i supermarkedet efterlader dataspor, som potentielt kan sige noget om ...vores adfærd og dermed vores sundhed. Sammen med de offentligt indsamlede sundhedsdata i Danmark om indlæggelser, medicinering etc. befinder vi os altså i en sundhedsdataeksplosion. Sådan sætter Klaus Høyer scenen i indledningen til sin debatbog, der i saglig essaystil reflekterer over muligheder og begrænsninger ved sundhedsdata. For hvad er sundhedsdata egentlig, hvad kan de, og hvad kan de ikke?
Ingen kan være i tvivl om den aktuelle relevans af personlig medicin i det danske samfund. Diskussionen har omhandlet regeringens forslag til den organisatoriske og etiske ramme for indhentning, ...opbevaring og brug af genomer i forbindelse med implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedssystem. Omtalen af indhentning af genomer som „tyveri“ og italesættelse af projektet som „højrisikabelt“ sætter fingeren på diskussionens centrale problemstilling: at genomer både kan forstås som del af individet og del af velfærdsstaten – som en del af personens „jeg“ og kollektivets „vi“. Antropologi har meget at bidrage med, når det gælder relationen mellem person og kollektiv.
I denne særlige udgave af Økonomi & Politik præsenterer vi en nydannelse i tidsskriftets historie: to temasektioner i ét samlet nummer. Ét tema vedrører den antropologiske analyses landvindinger og ...resultater i mødet med centrale problemstillinger i det danske samfund, og et andet tema retter fokus mod den diplomatiske frontlinje på de danske ambassader og multilaterale repræsentationer. Umiddelbart er der ikke det store sammenfald mellem de to temaer, men i praksis er det tydeligt, at de to temaer i høj grad fletter sig ud og ind af hinanden og til sammen udgør ét formfuldendt hele. Hvor grundessensen i antropologien er at studere, hvordan mennesker lever med hinanden på tværs af forskellige kulturer, handler studiet af frontlinjediplomatiet om mødet mellem den diplomatiske markarbejder og den lokale kontekst i et værtsland. Man kan næsten sige, at studiet af ”frontlinjediplomatiet i forandring” er et antropologisk studie, hvor diplomati som social adfærd og en kompleks myriade af dynamiske regler, normer, kulturer og kognitive processer bliver de centrale studieobjekter.
Data er i dag et socialt og kulturelt anliggende, som ikke er til at komme uden om for antropologer. Vi lever i et univers af data, et „datavers“, hvor vores kroppe og identitet i utallige ...sammenhænge gøres til data (Bowker 2013). Dataficering har forandret økonomien (Zuboff 2019) og medierer nu også de politiske relationer, som antropologer altid har interesseret sig for.
