Med udgangspunkt i komponisten og dirigenten H. C. Lumbyes virke og værk undersøges sammenhænge mellem Københavns musikscenes udvikling og de soniske konsekvenser af byens urbanisering og ...industrialisering i 1800-tallets anden halvdel. Perioden betegnes indenfor den lydhistoriske forskning som en særligt auskultativ æra – en epoke dedikeret til lyd og lytning. Det var samtidig en periode, der udsatte borgernes nerver for en sanselig overbelastning, der døvede oplevelsesevnen og, indenfor musikken, fordrede stadig mere komplekse og kraftfulde kompositioner for at holde koncertpublikummets opmærksomhed fanget. Lumbyes karriere overlappede med både periodens fremskridtstro og forventninger til teknologiens muligheder og den fremvoksende debat om de støjgener, der opstod i forbindelse med byudviklingen. Hans virke kan anskues som en alternativ model for analysen af samspillet mellem urbanisering og populærmusik: komponisten og musikeren som fortolker af modernitetens klang, der tilgængeliggjorde byens nye lyduniverser for flere og samtidig udbredte den fokuserede lytning som koncertpublikummets auditive ideal.
Mikkel Thelle: Stofskifte under tryk: Vandets infrastruktur og rum i København
Artiklen kortlægger gennem en række skalaskift, hvordan Københavns bystyre fra slutningen af 1800-tallet gik ind i en ...accelererende opbygning af infrastrukturer til at forsyne borgerne med vand. Det dobbelte pres fra urbaniseringen og den ny hygiejniske kultur skabte en ekspansion, som artiklen undersøger, først gennem nogle nedslag i det fremvoksende lag af kommunale teknologisk specialiserede embedsmænd. Gennem deres viden mobiliseres byens undergrund som vandforsynende lag, hvilket er artiklens næste fokus, og fra dette reservoir trækkes forsyningen gennem et netværk under hydraulisk tryk for at nå brugerne gennem såkaldte mikroteknologier, altså grænsefladen mellem hverdagspraksis og netværk, artiklens tredje skala. Herfra zoomes der yderligere ned til den ’faktiske’ mikroskopiske skala, hvor den nye mikrobiologi gør byens vand til genstand for utrættelige studier. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvordan vandets infrastruktur således kan ses som et urbant stofskifte, der på de ovennævnte skalaer er eksempel på en moderne materiel politik.
I middelalderen etablerede København sig som en af Danmarks største og vigtigste byer. Udviklingen tog fart i 1400-tallet, da byen fik status af residensstad og hermed blev rigets kulturelle og ...politiske centrum. Som kongens og hoffets primære by husede København løbende kongelige ceremonier. Ceremonierne bidrog til at manifestere kongemagtens position i samfundet, og i højere grad end noget andet sted i riget manifesterede kongemagten sig i netop residensstaden. Disse manifestationer af magt havde alle en markant sensorisk dimension. De visuelle træk har historikere og andre forskere på forskellig vis længe haft blik for, mens andre sensoriske aspekter ved de kongelige teatralske ceremonier, herunder auditive, ikke har fået megen opmærksomhed i forskningen. Internationale studier har imidlertid vist, hvordan Europas før-moderne magthavere benyttede forskellige former for lyd til at manifestere magt i det offentlige rum i ceremonielle sammenhænge og i særdeleshed i residensstæder. På forskellig vis transformerede og/eller konstruerede eksempelvis fyrster urbane lyduniverser, hvori man via bevidst udnyttelse af lyd iscenesatte fyrsten og hans position i samfundet. En ganske særlig begivenhed i den forbindelse var kongekroningen. Denne artikel undersøger, hvordan den danske kongemagt manifesteredes auditivt i renæssancens København i forbindelse med Frederik 2.s kroning i august 1559. Med fokus på præsten og digteren Rasmus Hansen Reravius’ retrospektive digteriske fremstilling af kroningsfesten studeres, hvordan man under kroningsfesten aktivt benyttede lyd til konstruktion af unikke lyduniverser, hvori kongens magt manifesteredes auditivt.
I denne artikel præsenteres en undersøgelse af fortællinger om sprog i København skrevet af 51 københavnere. Selvom sprog sjældent behandles i forbindelse med lydhistorie, udgør mangfoldigheden af ...sprog i byen en central del af byens lyduniverser. Samtaler, råb og sang, for eksempel på torvet, i bussen eller i baggården, fungerer som semiotiske elementer i menneskers konstruktioner af og navigation i byens rum. Undersøgelsen konkluderer, at de københavnere, der deltog i undersøgelsen, på ingen måde oplever sprog som meningsneutrale dele af byens lydbillede. Tværtimod understreger deltagernes historier, at lyd indgår som et tegn i den altid igangværende produktion af byens mange betydninger.
I middelalderen etablerede København sig som en af Danmarks største og vigtigste byer. Udviklingen tog fart i 1400-tallet, da byen fik status af residensstad og hermed blev rigets kulturelle og ...politiske centrum. Som kongens og hoffets primære by husede København løbende kongelige ceremonier. Ceremonierne bidrog til at manifestere kongemagtens position i samfundet, og i højere grad end noget andet sted i riget manifesterede kongemagten sig i netop residensstaden. Disse manifestationer af magt havde alle en markant sensorisk dimension. De visuelle træk har historikere og andre forskere på forskellig vis længe haft blik for, mens andre sensoriske aspekter ved de kongelige teatralske ceremonier, herunder auditive, ikke har fået megen opmærksomhed i forskningen. Internationale studier har imidlertid vist, hvordan Europas før-moderne magthavere benyttede forskellige former for lyd til at manifestere magt i det offentlige rum i ceremonielle sammenhænge og i særdeleshed i residensstæder. På forskellig vis transformerede og/eller konstruerede eksempelvis fyrster urbane lyduniverser, hvori man via bevidst udnyttelse af lyd iscenesatte fyrsten og hans position i samfundet. En ganske særlig begivenhed i den forbindelse var kongekroningen. Denne artikel undersøger, hvordan den danske kongemagt manifesteredes auditivt i renæssancens København i forbindelse med Frederik 2.s kroning i august 1559. Med fokus på præsten og digteren Rasmus Hansen Reravius’ retrospektive digteriske fremstilling af kroningsfesten studeres, hvordan man under kroningsfesten aktivt benyttede lyd til konstruktion af unikke lyduniverser, hvori kongens magt manifesteredes auditivt.
I denne artikel præsenteres en undersøgelse af fortællinger om sprog i København skrevet af 51 københavnere. Selvom sprog sjældent behandles i forbindelse med lydhistorie, udgør mangfoldigheden af ...sprog i byen en central del af byens lyduniverser. Samtaler, råb og sang, for eksempel på torvet, i bussen eller i baggården, fungerer som semiotiske elementer i menneskers konstruktioner af og navigation i byens rum. Undersøgelsen konkluderer, at de københavnere, der deltog i undersøgelsen, på ingen måde oplever sprog som meningsneutrale dele af byens lydbillede. Tværtimod understreger deltagernes historier, at lyd indgår som et tegn i den altid igangværende produktion af byens mange betydninger.
I tidligmoderne tid kom et stigende antal politiforordninger mod forskellige former for urenhed i byerne om alt fra brolægning, renovation og løsgående svin til forurening af drikkevandet med ådsler, ...slagteaffald og menneskelort. Artiklen undersøger både med hvilke begrundelser myndighederne lovgav imod og borgerne klagede over urenheden. Desuden undersøges udviklinger og forskydninger i oplevelsen af urenhed fra middelalderens købstadslove til den borgerlige presse, som opstod i slutningen af 1700-tallet.
I tidligmoderne tid kom et stigende antal politiforordninger mod forskellige former for urenhed i byerne om alt fra brolægning, renovation og løsgående svin til forurening af drikkevandet med ådsler, ...slagteaffald og menneskelort. Artiklen undersøger både med hvilke begrundelser myndighederne lovgav imod og borgerne klagede over urenheden. Desuden undersøges udviklinger og forskydninger i oplevelsen af urenhed fra middelalderens købstadslove til den borgerlige presse, som opstod i slutningen af 1700-tallet.
Den 7. februar 2020 åbnede det nye Københavns Museum i Stormgade 18. Fra 1937 til 1965 husede bygningen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsværn, som førte tilsyn med børn og traf afgørelser om ...anbringelse af børn under 18 udenfor hjemmet på grund af barnets eller hjemmets forhold. Museet ønskede at formidle denne historie i de nye udstillinger og inviterede tidligere anbragte københavnske børn til at deltage med deres fortælling. Artiklen reflekterer over etnologiske kvalitative metoder i forbindelse med indsamling af en kompleks velfærdshistorie med fokus på de tidligere anbragte børns historier og museologiske udfordringer ved forskellige formidlingsformer som udstillingsmediet, en interaktiv installation og et dilemmaspil.
Børneværnet på museum Kirsten Egholk
Kulturstudier (Århus. 2010),
12/2020, Letnik:
11, Številka:
2
Journal Article
Recenzirano
Odprti dostop
Den 7. februar 2020 åbnede det nye Københavns Museum i Stormgade 18. Fra 1937 til 1965 husede bygningen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsværn, som førte tilsyn med børn og traf afgørelser om ...anbringelse af børn under 18 udenfor hjemmet på grund af barnets eller hjemmets forhold. Museet ønskede at formidle denne historie i de nye udstillinger og inviterede tidligere anbragte københavnske børn til at deltage med deres fortælling. Artiklen reflekterer over etnologiske kvalitative metoder i forbindelse med indsamling af en kompleks velfærdshistorie med fokus på de tidligere anbragte børns historier og museologiske udfordringer ved forskellige formidlingsformer som udstillingsmediet, en interaktiv installation og et dilemmaspil.
PDF