Artiklen analyserer hvordan videnskabelig viden om radioaktiv stråling blev formidlet i den danske dagspresse i årene 1945 – 1963. Udgangspunktet er en undren over en ubekymrethed i formidlingen af atomernes og kernevåbnenes virkning i dansk dagspresse og populærkultur frem til slutningen af 1950erne. Med udgangspunkt i Sergei Moscovicis teori herom analyserer artiklen, hvordan videnskabelig viden transformeres til common sense forestillinger, og forankres i, hvad Moscovici kalder en hverdagslig forståelsesramme. Analysen viser, at der for det første sker et skifte fra kernefysisk til biologisk-medicinsk viden som det videnskabelige grundlag for den viden som formidles fra 1945 – 1963. For det andet ændres den geografiske lokation for, hvor problemer med radioaktivitet udspiller sig, fra Stillehavet til Danmark. Radioaktiviteten kommer nærmere og med målinger af forøget indhold af radioaktive isotoper i regnvandet, i mælken, i kornet på markerne og i sandet på stranden kryber frygten helt ind under huden på folk. Videnskabsfolk bidrog især fra midt 1950erne og frem aktivt til debatten om den radioaktive strålings farlighed. Artiklen argumenterer for, at videnskabsfolkenes deltagelse i debatten, og især den måde den videnskabelige viden formidledes i en bredere offentlighed, bidrager til at forklare, hvorfor debatten om faren ved atomerne i Danmark først kom i årene 1959-1962.