Som så mange andre parlamenter har Folketinget gjort sig bemærket som en aktiv international aktør. Selvom udenrigspolitik formelt er et regeringsanliggende, er kontakten til udlandet en fast del af arbejdet i Folketingets udvalg, delegationer, partier og Præsidium. Dette “parlamentariske diplomati” opererer til tider uafhængigt af, men oftest i koordination med Udenrigsministeriet, der bl.a. bistår i planlægningen af udvalgsrejser. I denne kronik diskuteres, hvorvidt et mere strategisk samarbejde kan føre til en bedre udnyttelse af den diplomatiske kapacitet. Historien viser, at samarbejde mellem det ministerielle og det parlamentariske diplomati kan fungere godt, men at en balancegang kræves for at sikre, at hverken Folketingets autonomi eller regeringens udenrigspolitiske prærogativ sættes over styr. Tilrettelægges det ordentligt, kan et samarbejde dog være fordelagtigt for såvel Folketinget som for regeringen og Udenrigsministeriet.